I sommer 2015 udarbejde vi kampagnen smartroadtrip15 for Mercedes. Formålet med denne sommerkampagne var at sætte fokus på de nye smart-modeller fortwo og forfour i Danmark. smartroadtrip15 var hele Danmark rundt, hvor den besøgte byfestivaler, kulturarrangementer, mad- og musikfestivaler, markeder og sportsbegivenheder, foruden i storcentre.

For at skabe mere opmærksomhed omkring smart-modellerne blev der afholdt konkurrencer, hvor danskerne havde mulighed for at vinde en smart-bil i en uge. Deltagerne skulle tage billeder sammen med den bil, de gerne ville vinde og derefter dele dem på de sociale medier.Vinderne af disse konkurrencer havde derudover mulighed for at vinde en smart-bil permanent ved at dele tre billeder af bilen med udvalgte kampagne hashtags.

Branding af de nye smart-modeller blev skabt via brugerinvolvering, hvor indholdet om budskabet blev skabt sammen med og formidlet af danskerne selv. Ved at bruge de sociale medier i kampagnen skabte vi et social setting, hvor vi mødte danskerne i øjenhøjde og derved oplevede et stort engagement.