Store fadøl, mænd i lederhosen, kvinder i dirndl og tyrolerhatte, kulørte lamper og tern. Med andre ord en rigtig Oktoberfest, hvor intet mangler. Det var, hvad vi arrangerede for Statoil, hvis ønske var en gennemført temafest for deres ansatte i Kalundborg.

Vi forvandlede en helt almindelig sportshal til en gennemført tysk festsal, hvor de dekorative detaljer var i højsædet. Hvide borde med blå løber, farvede bånd og kulørte lamper i loftet og ikke mindst tjenere og bartendere i traditionelt tyrolertøj. Selv maden var tysk-inspireret, med eksempelvis kringler og pølser.

Johnny Reimar startede festen med bl.a. “Du burde købe dig en tyrolerhat” og derfra overtog coverbandet The Hitmen, der sikrede den høje stemning og et fyldt dansegulv, helt til slut.