En jubilæumsfest er en ganske særlig begivenhed for enhver virksomhed. JYSK markerede deres 35 års jubilæum med en stor fest i Odense Congress Center.

Dresscoden var “the little black dress” for kvinderne og casual lækkert for herrerne. En dinner i stearinlysets skær skabte en intim og nærværende stemning og fik atmosfæren til at være endnu mere sofistikeret og højtidelig.

Anders Breinholt ledte gæsterne gennem aftenens program og sikrede en god stemning hele vejen.

Aftenen var planlagt omkring et ekstraordinært jubilæumsshow med fortællingen om JYSK, spicet op med indslag fra Birthe Kjær, Zindy Laursen, Wafande og Pharfar. Showet rundede af med en finale hvor ovennævnte fire artister indtog scenen og sammen optrådte med Wafandes hit “Django”.

Efterfølgende sørgede Kato og Tennis for at skrue helt op for festen i den store sal, mens Tom Donovan og Rock Nalle bød indenfor i caféen med lidt mere afdæmpet musik for dem der havde brug for roligere omgivelser. Uanset hvor gæsterne var, blev det en skøn afslutning på en uforglemmelig aften.